Byg selv
kunsten i at bygge en havedam

KUNSTEN I AT BYGGE EN HAVEDAM MED KOIKARPER

Af Carsten Petersen

Jeg har i flere år drømt om at få en fiskedam anlagt i min baghave. Der er ikke noget
så behageligt som at sidde ved siden sådan en dam og kigge på de flotte fisk med lyden
fra et vandfald i baggrunden, dette kan få de fleste til at glemme alt om tid og sted.
Det kan samtidigt have en meget afstressende effekt på de fleste mennesker.

Jeg fandt hurtigt ud af hvor lidt oplysninger der er omkring sådanne projekt, så derfor
denne vejledning som jeg håber I/DU kan bruge som ekstra opslag under
opbygningen af en fiskedam.

Det skal nævnes at det er en god ide at melde sig ind, i en af de mange koiklubber,
og få en masse inspiration, fra andre havedams -entusiaster.

Min erfaring med dyr viser, at inden man går i gang med sådanne et projekt,
skal man gøre sig nogle tanker omkring forskellige ting bl.a. hvor meget eller lidt
vedligeholdelse skal der til, for at holde det i den standard dyrene kræver og du selv
ønsker. F.eks. er det ikke særligt morsomt at skal rense filtre hver dag eller fjerne alger
fordi man ikke kan se fiskene, eller meget værre, at de dør af forskellige sygdomme.

Jeg har i mange år undersøgt hvad man skulle tage hensyn til inden man
påbegynder dette projekt, og jeg fandt ud af, at jo mere jeg undersøgte, jo flere
spørgsmål dukkede der op. Godt nok har jeg en del erfaring med forskellige dyr,
heriblandt saltvandsfisk og aber, men jeg kunne godt se, at hvis jeg bare ignorerede
dem, så ville jeg fortryde dette senere, som jeg har gjort dyre erfaringer med tidligere.

Jeg starter med at finde ud af hvilke fisk jeg vil have i havedammen, der findes
nemlig mange arte og de kræver alle sammen forskellige forhold og pasning.

Følgende fisk er gode til at overleve i vores klima og er samtidigt populære i havedamme:

Guldfisk:
Findes i mange varianter og kræver ikke den store pasning, de kan klare meget koldt
vand, de bliver ikke så store, og er rimelige billige at anskaffe sig.

Slørhaler:
Findes i mange varianter og kræver ikke den store pasning, de kan klare meget koldt
vand, de bliver ikke så store, og er rimelige billige at anskaffe sig.

Emder:
Kan fås i Guld og sølvfarvet, kan klare koldt vand og kan blive pænt store, op til
ca. 35cm, de kræver mere pasning end guldfisk og mere plads, men er rimelige
billige at anskaffe sig.

Stør:
Kan købes i størrelser på op til 1 meter i længden, de kræver meget plads og meget
iltholdigt vand, de kan klare meget koldt vand og skal have mad hele året, det er en
meget aktiv fisk og prisen ligger fra ca. 100,- kr. for 25 cm op til ca. 2.000,- kr. for
en på 1 meter.

Koi karper
Fås i mange varianter, kan blive op til ca. 80 cm. I danmark, de  kan klare koldt vand og
kræver meget vedligeholdelse da de sviner meget, de kræver også  iltholdigt vand og
svinger meget i pris.

Dette er et lille udsnit ud af de mange arter der findes, og en god start er, at søge den
information de forskellige forhandlere har vedr. de enkelte arter og hvilken krav de stiller
til pasning m.m. Husk en ting, man skal ikke stole på alle dyrehandlere, mange af
dem har ingen erfaring med disse fisk, da de kun er vant til at handle med akvariefisk.

Mit valg er havnet på Koi karpen, da jeg syntes det er en meget smuk fisk med mange varianter.

Den kan også blive stor, dette er en fordel for mig, da jeg gerne vil have nogle store fisk i min
havedam. Derudover kunne jeg også godt tænke mig to til tre Stør på ca. 1 meter, fordi de
ser meget anderledes ud end Koi’en og kan måske give en sjov kontrast når man ser fiskene
ved siden af hinanden.

Nu da jeg ved hvilke fisk jeg vil have i dammen, skal jeg finde ud af, hvad de kræver af plads
for at trives. Jeg har gennem megen undersøgelse fundet følgende oplysninger.:

Som en tommelfingerregel bør du max udsætte 1 cm fisk pr. 10 liter bassinvand. Det vil
betyde at, når du køber en guldfisk, der som regel er ca.10-15 cm, vil denne fisk vokse
til ca. 20 cm i dit bassin, derfor må du beregne vandmængden ud fra fiskens udvoksede
størrelse, dvs. at en almindelig guldfisk har brug for 200 liter vand.

Min erfaring med Saltvands akvarium siger mig, at jeg også skal tage højde for hvor
lille/stor dam jeg vil have, da en lille dam nemmere ryger ud af balance end en stor dam.
Eks. 1 dråbe bakterier i 100 Liter vand forurener mere end 1 dråbe i 10.000 Liter.

Da jeg nu har besluttet hvilke fisk jeg ønsker at have i dammen og hvor meget plads
de kræver, kan jeg gå videre i min planlægning omkring hvor stort et bassin jeg har
plads til, og om jeg i hele taget har plads til at have Koi’er, da de kan blive temmelig store.

En god regel, byg din havedam så stor som du har mulighed for, men husk at
der også skal være god plads til et filter.

Da nogen af fiskearterne kan overleve vinteren i havedammen, er det vigtigt at
dammen for en god dybde, så fiskene kan være nede ved bunden, hvor der som
regel er varmere pga. jordvarmen. Bl.a. koikarperne går i dvale når temperaturen
kommer ned i nærheden af de 6 grader. Det er vigtigt at sætte sig ind i hvilke arter
af fisk som går i dvale og hvilke arter der ikke gør. Hvis man har to forskellige
arter sammen, hvor den ene skal have mad og den anden ikke må få mad, skal
der jo tages højde for dette, når man konstruere sin havedam, så man har/laver
er sted hvor man kan fodre den ene type fisk uden af den anden kan få fat i det.

I mit tilfælde hvor jeg vil have Koikarper sammen med Diamantstør skal jeg nemlig
sørge for dette, da Støren skal fodres hele året, og Koikarperne ikke må få noget
mad da de går i dvale. Det er ikke så meget fordi de går i dvale, men deres
fordøjelsessystem går helt i stå under 10 grader, og det kan resultere i, at den
mad som måtte være i tarmene kan rådne, og så sætter fisken træskoene.

Mht. fodring er det en god ide at søge oplysninger omkring den fiskerace du ønsker
at have, da det kan være meget kompliceret foder de skal have.

Der kan også være hensyn der skal tages, til den fodremængde de skal have, alt
efter temperaturen i vandet.

Da både Koikarper og stør kan blive ret store, er det som sagt en god ide med en
god dybde i dammen, man siger at til sådanne størrelser fisk skal dammen minimum
have en dybde på ca. 1.80m. og det skal være sådan at fiskene ikke støder ind i
hinanden i dvale tilstand, da dette stresser fiskene, og det nedsætter deres
immunforsvar, som så giver sygdomme.

Din fantasi er en vigtig faktor i planlægningen af, hvor og hvordan din dam skal
udformes, der er ingen gylden regel, det er kun pengepungen og pladsforholdende
der sætter grænsen. De fleste tror at det er nemt at anlægge en havedam.
Det kræver desværre en masse planlægning og forarbejde. Det er her de fleste
laver mange fejl og det er meget svært at rette op på bagefter, for
ikke at sige bekosteligt.

Her er nogle idéer, som kan hjælpe dig på vej før du påbegynder gravearbejdet. 

Placeringen af din havedam, skal være så man har den i nærheden af sin daglige
gang og ikke i et hjørne i haven, da flere ting spiller ind, bl.a. hvis du for sjældent
kommer i nærheden, bliver dine fisk bange hver gang du nærmer dig dem, eller
hvis du har mange træer i nærheden, skal man regne med at der vil være mange
blade som falder i dammen og som så giver forrådnelsesproblemer, disse skal
så fjernes på en eller anden måde.

Man skal også tage hensyn til sollys, for hvis dammen for sollys hele dagen,
kan man løbe ind i problemer med mange trådalger og grønt vand.

Det skal frarådes at du anlægger dammen syd for din terrasse, det vil stort set
være umuligt at se dine fisk på grund af sollysets genspejling i vandet, sørg
for at solen står bag dig når du skal se ned i dammen.

Du skal kunne komme omkring dammen ved vedligeholdelse, og hvis man skal
kunne komme til at indfange evt. døde fisk, samt andre ting som måtte falde i vandet.

Samtidigt skal du være opmærksom på, at Hejren gerne vil spise dine fisk, den
kræver til gengæld et nemt sted at stå, for at kunne fange dine fisk, så husk, den
sidste halve meter hen til kanten af dammen, skal være mere eller mindre ugangbar.
En god løsning, er beplantning og f. eks kantede granit blokke.

Husk! hvis der er børn i nærheden, at lave forholdene så der ikke sker ulykker.

Havedammens form er også vigtig, da man skal undgå stillestående vand for ikke
at få for mange trådalger. Alt vandet i dammen skal helst rotere hvis det er muligt.

Man skal også tag højde for hvilket materiale man ønsker at lave dammen i, for der
findes rigtig mange muligheder f.eks.:  Beton, PE folie, PVC folie og EPDM gummi folie.
Beton er en dyr løsning, da det skal beklædes med et specielt lag gummimaling så
vandet ikke suges ind i betonen, bl.a. for at undgå eventuelt
revner pga. frostvejr, (Jern i betonen er også en god ide.)

PE og PVC folie kan fås i mange størrelser og tykkelser, men er ikke særlige elastiske,
og dette kan give problemer senere med utætheder.

Mit valg er en EPDM gummi folie i 1 mm. Tykkelse, da denne er meget elastisk og samtidig
har en god tykkelse. Man skal være klar over at man også kan få færdigstøbte bassiner i
mange forskellige udgaver, men de er henholdsvise dyre.

Bassinkanten er et problem i de fleste damme, fordi det er her vi skal skjule den grimme
kant fra bassinfolien, vi har måske også valgt at have tunge granitsten, som kan få
jorden under folien til at skride. Mit bedste bud er at støbe en armeret betonkant ca. 20 cm
bred og 70 cm dyb hele vejen rundt om bassinkanten. Dette skal gøres inden man begynder
at grave ud til bassinet, det giver også en mulighed for at lave en mere fantasifuld
afslutning derpå. Husk hvis der skal nogen former for rør i dammen så er det vigtigt at lave
en form for gennemgang i betonen inden du støber, så røret kan komme igennem senere.
Hvis man ikke støber en kant, skal man regne med at lave kanten så stabil, at den kan
bære din egen vægt, da man i særlige tilfælde vil kommer til at stå på bassinkanten.

Ønsker man et vandløb/vandfald, skal man huske at lave klar til dette samtidigt, især
hvis man vil lave det i granit, da vægten under sådan et, er stort og nemt kan få hele
siden på bassinkanten til at falde i havedammen, men husk at vandfald kan larme, så
husk at tag forbehold for dette f.eks. ved at sætte en form for elektronisk dæmper
som nedsætter vandfaldets kraft når du ikke ser på det.

Køb aldrig din folie før dammen er færdig udgravet. Man kommer normalt til at grave
hullet lidt større end man havde regnet med, og hvis man så har købt sin bassinfolie, så
kan man risikere at den er for lille.

Som tidligere nævnt er det vigtigt at tænke over hvilket materiale man vælger sin
folie i, det er ikke her at man skal sparre på kronerne, da en billig folie bliver meget
porøs med tiden og kan blive utæt.

Da der er mange forskellige folier på marked, så er der en gylden regel, at du
kan trykke den runde ende af en kuglepen hårdt mod folien, hvis bulen få en meget
lys misfarvning og bulen forbliver helt eller delvis i folien - er det et typisk tegn på
en dårlig folie. Hvis det er en kvalitetsfolie sker der ingen eller kun ringe
misfarvning under trykket og bulen forsvinder hurtigt igen.

Det skal nævnes at nogen prøver at bruge bressening, dette kan IKKE anbefales
da den hurtigt bliver utæt, bl.a. fordi den ikke er modstandsdygtig overfor
solens ultraviolette stråler.
Man kan også komme i den situation, at man ikke kan få folie der passer til
den form som du nu har lavet din dam i, så kan man sammensvejse/lime to
stykker sammen, men hvis du kan undgå det, så er det den bedste løsning,
da garantien bortfalder fra leverandøren. Man kan bestille folien fra
leverandøren sammensvejset/limet og så er der garanti på.

PE-folien
Folien er forholdsvis stiv og efter nogen tids påvirkning af solens ultraviolette
stråler kan den blive sprød.

PVC-folie
Er resistent overfor sollyset og sælges typisk med 10 års garanti.
PVC-folien er smidig at arbejde med, især hvis folien bliver opvarmet i solen et
par timer før pålægningen.
Standard PVC folie fås i 0,5, 0,8 1,0 og 1,1 mm tykkelse og kan købes i bredder
på 2, 4, 6, 8, 10 og 12 m. Et godt køb for rimelige penge.

EPDM Gummifolie
Denne folie er den bedste kvalitet og derfor også rimelig dyr. Den er mere elastisk
og blødere en de andre folier, derfor er den også nemmere at forme.

Inden fantasien løber af med dig, og du har gravet en kæmpe sø ud i din have, så regn
lige ud hvor meget folie du skal bruge, da det godt kan blive en dyr post i det samlede
budget for din havedam. Lad os sige du påtænker en størrelse på dammen
som er 4x3 meter og dybden er 1,5 meter.

Først udregnes længen på folien

Længste bassinlængde                               4,00 m

+ det dybeste sted i dammen
skal ganges med 2                                       3,00 m

Til damkanterne skal lægges ½ meter
til hver side                                                   1,00 m
Bassinfoliens længde i alt:                          8,00 m

Udregning af foliens bredde

Bredeste bassinbredde                               3,00 m

+ det dybeste sted i dammen
skal ganges med 2                                      3,00 m

Til damkanterne skal lægges ½ meter
til hver side                                                   1,00 m
Bredden på bassinfolien i alt                     7,00 m

Bassinfolien skal altså være 7x8 = 56 m². Dette tal skal selvfølge ganges med m²
prisen på folien. Hvis vi siger folien koster 60 kr. pr. m² = 3.360 kr.

Inden man pålægger bassinfolien skal man sørge for at lægge noget i bunden først
( altså under folien )   et godt valg ville være et fibertæppe, da dette er utroligt
slidstærkt og heller ikke går i forrådnelse.

Pga. sten, rødder og andre skarpe ting der måtte være i jorden, skal man være
opmærksom på at jorden med tiden vil trykker sten op i din folie, som så bliver utæt,
derfor er fibertæppet det fortrukne valg. Størrelsen måles op på samme måde som
med bassinfolien, der skal bare lægges en meter mere på i længden og bredden.

Sådan ser et fibertæppe ud
efter nogle år:


Rødderne har prøvet at kæmpe sig
op igennem fibertæppet uden held
- på grund af det stærke fibertæppe

Nu skal man ikke glemme, at man skal have et form for filter/rensningsanlæg
til sin dam. Her findes også rigtig mange løsninger, hvorpå man har forskellige
tilslutningsmuligheder mellem dammen og filtret. Det er ligeså vigtigt som alt andet
man planlægger ved konstruktionen af havedammen.

Filtret er den del der sørger for rengøring af vandet dvs. de skadelige stoffer, som
kommer fra fiskenes afføring, visne blade, alger, foder og andre ting der måtte
havne i dammen.

Det er meget vigtigt at man inden alt graveriet, har besluttet hvilket rensesystem
man vil have, da der findes mange forskellige tilslutningsmuligheder, lige fra at
have pumpen nede på bunden af bassinet, til et mere avanceret
bunddrænssystem, hvorefter rørføringen er meget forskelligt..

En havedam kræver også en del ilttilførelse, da en god sommer med høje
varmegrader fjerner ilten fra vandet, hvorpå fiskene kan risikere at
dø pga. af iltmangel.

Det er en god ide at have et pr. steder hvor vi tilfører ilt til vandet, og det kan man
gøre på forskellige måder, alt efter størrelsen af dammen, f.eks. kan man tilfører
ilten via et vandfald, iltsten, Ventury eller en spindrifter.

Selve filtret kan også være opbygget på mange forskellige måder, det er vigtigt
at have planlagt hvilken måde der er den mest passende for dig og dine fisk, da det
er her at tingene kan gå rigtig galt. Er filtret for lille, eller for dårligt opbygget i
forhold til bassinet, eller bestanden af fisk man har, er for stor, kan man kæmpe
endeløst med problemer som sygdomme, alger, grumset vand, store sår på
fiskene eller værre, at de dør for dig.

I de år jeg har undersøgt disse ting, er jeg kommet til en formel som er den
jeg mener giver det reneste vand.


Her ses en koikarpe med nogle grimme sår
pga. dårlig vandkvalitet

Eks.

Man skal sørge for at få renset sit vand mekanisk for de partikler som er i vandet først,
dvs. blade, afføring, madrester og andre små partikler. Da disse ellers vil havne i den
biologiske del af filtret og stoppe det til alt for hurtigt.

Når man har filtreret vandet mekanisk så kommer turen til den biologiske del, dvs. at
her skal vi have fjernet alle bakterierne som kommer af ammoniak og nitrit som
opbygges i vandet pga. fiskenes afføring og andet råddenskab fra f.eks. blade.

Det er her meget vigtigt at finde det rigtige filter inden du bygger din havedam, da
dette kan fylde meget i landskabet, samt bestemme hvor stor din dam og
fiskebestand kan være.

Snak her med et havedamscenter som har erfaring med at etablere sådanne havedamme,
da der er stor forskel på erfaring eller om de kun sælger produkterne, for producenterne
af disse filtre lover for det meste meget mere en hvad filtret i virkeligheden kan klarer. 

Når man har fundet sit filter kan man beregne nogenlunde hvor meget plads ens
filter vil optage, i forhold til bassinets størrelse.

Vedligeholdelsen af hele system skal man hele tiden have i bagtankerne, da man
skal sørge for at kunne komme til alle tingene uden for meget besvær, da det ellers
kan gå hen og blive meget tidskrævende at rense filter og
andre gøremål nede i selve filtret.

Den elektriske del ved hele dette system kan gå hen og blive træls, hvis man ikke
har sørget for strøm ved filtret og ved dammen, da luftpumpe,
vandpumpe, lys m.m skal have strøm for at kunne fungere. Det kan være en rigtig
god ide af få en elektriker til at etablere en strømgruppe som kun vedrører
havedammen og dens filter.

Et filter kan aldrig blive for stort, men det er altid for lille….. så lad være med at
sparre på kronerne her. Hvis dit filter bliver for lille, og det skal laves om, er din
førstegangsinvestering i fleste tilfælde tabt.

Ved konstruktion af et bassin på mere end 7.000 liter, er det en god ide at
trække et vandrør over til filtret så man nemt kan påfylde vand, herudover er
der mange der også trækker rør fra sit nedløbsrør så man kan kører regnvandet
lige i filtret for derved at sparre lidt på vandregningen. Her er der mange
meninger omkring hvor godt eller dårligt dette er, da man kan risikere at
der kommer forskellige bakterier i fra fugleekskrementer, forurening i
luften m.m. men jeg har en bekendt som i snart 15 år har påfyldt sit bassin
med regnvand, og hans fisk er sunde og friske.

Det kan også være en god ide at lave en form for pumpebrønd, da der vil være
en del slam fra filteret som skal fjernes engang imellem.

Husk at lægge rør, så vandet kan komme fra filtret og tilbage i dammen igen.

Byg selv
den mekaniske filter del

DEN MEKANISKE DEL AF FILTRET….

Af Carsten Petersen

Denne del skal sørge for at fjerne alle de største partikler som måtte flyde rundt
i vandet, inden det kommer ind i det biologiske filter. Jo flere flydende partikler man
kan få fjernet inden det havner i det biologiske filter, jo længere tid går der før at
man skal rengøre den biologiske del. Men alt efter hvor effektivt dit mekaniske filter er,
vil man tilsvarende også skulle udslamme denne del lidt oftere. Men det er
nemmere at rengøre denne del, da der normalt ikke er måtter, svampe, biomedier,
sten og andre ting som er tidskrævende at rengøre.

Man kan lave dette filter på mange måder, og der findes rigtig mange færdige løsninger.

En Regnvandstønde:

En Vortex:
En Vortex er egentlig en stor tønde hvor vandet løber ind i den ene side, og løber ud
igennem et rør inde fra midten. Dette gør nemlig at vandet roterer stille rundt inde i
tønden og for mange af de partikler som er i vandet til at bundfalde inden det løber
igennem røret i midten og videre til det næste kammer.

En UltraSive: 
Denne fungerer således at vandet løber ind fra dammen og nedover en fin si som
er inde i denne, herved er det kun vandet og partikler som er større end ca. 300 mikron
der bliver pumpet ind i filtret. Alt skidtet løber fra oversiden af sien og ud af filtret.  

 The Answer:
Denne sag fungere således at vandet fra havedammen skal igennem dens meget
fine net, hvorved at alt som er større end ca. 200 mikron ikke kommer igennem, og
kommer derfor ikke videre til næste filterkammer. For at holde nettet rent for skidt
sidder der inde i The Answer en pumpe som hele tiden rengøre nettet fra bagsiden.
Herved falder alt som er større end ca. 200 mikron ned på bunden af den tønde
som The Answer sidder i, for derefter at blive udslammet.

Her er der også ligeså mange meninger som der er løsninger, samt hvert år kommer
nye til som er bedre og nemmere at have med at gøre i tilfælde af rengøring.

Man skal være omhyggelig med at planlægge dette filter, da det er her filtret
producere mest affald og som så skal fjernes. Hvis man laver et hjemmelavet filter
skal man huske at placere en form for hane/udslamningstap i bunden af disse kamre
så det er nemt at fjerne det affald som måtte komme, hvis man ikke for lavet dette
korrekt skal man forvente en masse arbejde ved rengøring, og det gør hele
oplevelsen ved at have en havedam mindre attraktivt.

Husk at søg den information du kan hos de forskellige forhandlere.

Byg selv
den biologiske filter del
 

Den Biologiske del af filtret

Af Carsten Petersen

Filteret skal også have en biologisk nedbrydelig del. Det er her at man skal have fjernet
de skadelige stoffer som dannes i havedammen fra bl.a. fiskenes efterladenskaber,
foderrester og andre ting som er faldet i havedammen.

Alt dette som nu havner i dammen, rådner og frigiver skadelige stoffer som vist på
tegningen herunder:

Som man kan se, udskiller fiskene, planter og foder stoffet ammoniak og ammonium,
som er rent gift der skal fjernes fra havedammen. Det løber ind i filtret hvor den
biologiske del omdanner det til nitrat som er ganske uskadeligt.

Måden at fjerne disse stoffer gøres ved at have en masse ”gode” bakterie i filtret
som nedbryder de skadelige, og jo flere fisk, jo flere gode bakterier skal der til for at
nedbryde de skadelige bakterier. Det er her filtret’s størrelse skal være korrekt for
ellers kan det ikke nedbryde de skadelige bakterier hurtigt nok, hvorefter de ryger
ud i havedammen igen.

Man kan bygge sit biologiske filter op på mange måder, men det kræver at man ved
hvor stor ens havedam bliver, hvor stor fiskebestand, hvilke arter, er der planter i
dammen, hvor meget foder bliver der smidt i vandet om dagen, for havedammen
meget sollys osv. Der findes også mange færdigbygget systemer, hvor der både
er det mekaniske og det biologiske filter samlet i en enhed. Disse kan være meget
dyre men er en god løsning hvis man ikke selv kan overskue hvordan og hvor stort
ens filter skal være. Her er det en god ide at snakke med de forhandlere som
sælger disse systemer og gøre dem bekendt med alle aspekter vedr. din havedam,
så du ikke for købt et der er for lille. Husk! det kan ikke blive for stort, kun for lille…

Når man nu ved hvor stor havedammen, fiskebestanden m.m. bliver, skal man også
have vandet pumpet igennem, her er det meget vigtigt at gennemstrømningen af
vand ikke er for stort, da filtret så ikke kan nå at nedbryde de skadelige bakterier.
Men skal huske, for at holde vandet rent skal man have en stor vandudskiftning i timen.
Mange der har helt rent vand pumper dammens vandmængde ca. en halv til en hel gang
igennem i timen dvs. hvis du har en havedam på 10.000 Liter, skal pumpen have
en kapacitet på 5.000 – 10.000 liter i timen.  

Et nyt filter har ikke opbygget en bakteriekultur fra starten, dette kan tage meget
lang tid, men man kan fremskynde processen ved at tilføre bakterier, som man kan
købe der hvor man køber sit udstyr. Det kaldes oftest for Biostart eller bassinstart.

I filteret bruges plastikbiomedie, som er små plastikdimser eller sintret glasmedie,
lavasten og specielle skummåtter kaldet Japanmåtter. Disse er nogle af de mest
anvendte, men man skal altid undersøge markedet, da det er her man forsker meget
i at finde bedre løsninger, og der rimeligt tit kommer nye og forbedret produkter.
I bund og grund handler det om at få så stor overflader som muligt hvor de gode
bakterier kan sætte sig fast, da det gælder om at have så mange gode bakterier
som muligt i sit filter.

Man skal også have luft til sit biologiske filter, da bakteriekulturen fungere bedre
når det  for luft, hvis man samtidigt kan pumpe så meget luft ind i filtret at biomedierne
vælter rundt imellem hinanden, så vil gamle ”dårlige” døde bakterier falde hurtigere
af, for så at give plads til at de nye friske ”dårlige” bakterier, og man herved
accelerere processen, ligesom hvis man har en kompostbunke der hjemme hvor
man tager og vender rundt i bunken med en rive for at ilte bunken, for bagefter at
se hvordan det lige pludselig så begynder at ryge fra kompostbunken.

Byg selv
UVC belysning
 

UVC BELYSNING I HAVEDAMMEN

Af Carsten Petersen

Når vandet har været igennem filtret, er det en god ide at belyse vandet med UVC lys,
 dette gøres med et specielt designet UVC rør som afgiver stråler på frekvensen
253,7 nanometre, det er frekvensen der ødelægger 99,9 % af alle encellede
mikroorganismers DNS, vira og alger, med andre ord bliver formeringsevnen ødelagt.
Dette bruger man også til at rengører drikkevand, swimmingpools, spildevand osv.

Monteres således:
                                

Disse UVC lamper sælges i de fleste butikker som sælger havedamsudstyr, og priserne
kan variere en hel del alt efter størrelse.

Det er en god ide at sætte sig godt ind i denne form for desinfektion, da stort set
alle som producere disse lamper, lover mere end de kan klare.

Jeg har lavet min egen lille undersøgelse, og man skal tage følgende med i sin
udregnelse af størrelsen af den lampe som ens havedam kræver.

Mængden af vand som man nu ønsker at pumpe igennem i timen. Dvs. hele
havedammens vand skal igennem UVC lampen mindst 1 gange hver anden time,
da alger formerer sig i varmt vand ca. 1 gang hver anden time.

Anlæggets kapacitet afhænger bla. også af vandets transmittans.

Transmittans kan måles med et UV-fotospektrometer.
Det er ikke muligt med det blotte øje at fastsætte transmittansen i vandet, som vist
på billedet herunder.

Visse ikke synlige uopløste substanser, alger og andre ting der måtte være i vandet
vil reducere UV-transmittansen betydeligt.

UV-bestrålingsdosen er den nødvendige dosis til at inaktivere en given bakterie,
virus eller spore. Den måles i J/m² eller i mJ/cm².

Drabseffekten er den procentdel af en population, der reduceres af UV-bestrålingen

Hvis den nødvendige bestrålingsdosis for at inaktivere 90% af en population
måles, skal der en dobbelte dosis til for at inaktivere 99% og 3 gange så stor
en dosis for at inaktivere 99,9% af populationen og 4 gange så meget for at
 inaktivere 99,99% og så videre. Funktionen mellem bestrålingsdosis og
drabseffekt er logaritmisk.

I tabellen er vist den nødvendige UV-bestrålingsdosis for at inaktivere
forskellige bakterier med en drabseffekt på 99,99%..
 

Nutidige normer foreskriver en UV-bestrålingsdosis på 400 J/m² for drikkevand,
200 J/ m² hvis der ikke er specielle lov indgreb, der gør sig gældende.

Denne tabel fra TMC ( et af de mange firmaer som laver UVC lamper )

Den viser hvor meget lys du skal have til din størrelse af havedam, der tages bare ikke
hensyn til hvor mange liter vand du havde tænkt dig at pumpe igennem lampen i
timen, heller ikke transmittansen af vandet. Så denne tabel er sådan set uanvendelig.

Udregningen er fortaget i samarbejde med Aqua System A/S ( som laver
drikkevandssystemer ved hjælp af UVC belysning )

Byg selv
Ozon anlæg
 

Af Carsten Petersen

Ozon giver rigtig mange fordele, men kan også give en del problemer, hvis ikke
man doserer det korrekt.
At have Ozon anlæg på sin havedam har tidligere været for folk med den store
spenderer pung, da typisk sådanne anlæg kostede omkring de kr. 25.000,- og
var uhørlige dyre i strømforbrug. Ozon anlæg findes i forskellige udgaver bl.a.
som lys, gas og nu som noget helt nyt på marked elektrolyse.
Jeg har altid ville have Ozon på min havedam, men prisen og vedligeholdelsen
var lige en tand for meget, selvom jeg har sagt til mig selv, at tingene må koste
det de gør, for at få en havedam i den stand, som jeg ønsker den.
Ozon virker på følgende måde: Man tilfører vandet Ozon som er en gasart,
denne gasart sætter sig fast på alt som kommer i forbindelse med det og
"Brænder/Ætser" det i stykker, dvs. hvis der er bakterier i din havedam ja så bliver
det slået ihjel når den kommer i kontakt med Ozonen, herefter efterlader Ozonen
et iltatom som så dine koi for glæde af. Ud over at man slå Bakterier og vira ihjel,
så nedbryder man også det nitrit (NO2) som måtte være i vandet.
En kæmpe fordel ved Ozonen er også dens evne til at fjerne farven i vandet, dvs. at
den grønlige, brunlige farve som normalt kommer i en havedam, den forsvinder og
efterlader vandet flot "blåligt" altså ingen misfarvning af vandet. Det betyder ikke
at vandet bliver rent for partikler, det skal dit filter sørge for, men misfarvningen
forsvinder, som jeg er sikker på alle som har flot rent vand i deres havedam ville
kunne genkende.

Da Ozonen efterlader et iltatom, så kan man sige at vandet bliver fyldt med ilt,
som er sundt for fiskene og også for de gode bakterier som lever i filtret, som
så virker mere effektivt, og i sidste ende giver meget bedre vandkvalitet.

Jeg skrev tidligere at der også kunne være en del problemer med ozon, og man
skal være meget opmærksom på overdosering da ozon ætser.
Tilfører man mere ozon end der er af ting/sager som det kan gå i forbindelse
med, så kan man risikere at "da det er en gasart" blive forbrændt samt at det
ætser sig ind i alt hvad det kommer i nærheden af, også mennesker.
Men det er kun ved meget kraftig overdosering. En anden ting ved ozon er
at det ætser gummi, så har man en gummifolie i havedammen, og man overdoserer
(som nemt kan ske ved lys eller gas ozonsystemer) ja så kan man roligt regne
med at folien bliver utæt, samt alle pakninger og ligende som måtte være i
havedammen.

Som noget nyt er det kommet i elektrolyse form, system hedder en
Ozongenerator og fungerer på sådanne måde at der sidder en elektrolyse enhed
"ligner et tændrør" hvorpå der sidder en eller to celler "ligner en brusetablet",
dette tændrør sidder i et rør hvor vandet løber igennem, og derved fylder det
gennemgående vand med ozon.


Billedet viser en OzonGenerator.

Om man bruger Lys, Gas eller elektrolyse, er virkemåden den samme,
forskellen er blot hvordan man tilfører Ozonen vandet.

Som et godt råd, så spørg i de havedamscentre som har erfaring med at etablere
sådanne havedamme.

F.eks. KOILAND DANMARK

God fornøjelse med din havedam..